Info

          Et helt asketræ er fældet, og skal nu saves op.                      

    Jeg hedder Per Lind Hansen og startede i 1995 med at dreje på en hjemmelavet drejebænk lavet af træ, siden blev den udskiftet med en "rigtig" drejebænk som siden er skiftet til en større. Jeg har altid været fascineret af at arbejde i træ, og specielt at dreje. Træ er et dejligt materiale at arbejde i , og tit starter det med at grovdreje et emne hvor man har en ide om hvordan det færdige emne skal se ud, men tit ændres dette bl.a. pga. revner der opstår under tørreprocessen eller huller der dukker frem under færdigdrejningen, og så er det spændende øjeblik hvor træet for olie, voks m.m. hvor træets flotte struktur rigtig træder frem.

Her gøres klar til en hat 

 

Jeg har været på flere kurser bl.a. ved Leif Andersen i Ferritslev hvor jeg lærte drejekunsten fra bunden siden har jeg været på seminar i Viborg og senest har jeg været på kursus i drejning af hatte hvor vi blev undervist af Johannes Michelsen fra USA " Mr. Woodhat" hvor vi udover at lære drejeprocessen ved fremstilling af de kun 2mm tykke hatte også lærte hans helt specielle slibning af drejejern.

Sidst har jeg været på kursus i Viborg hvor Johannes Rieber fra Norge underviste i bl. a. hvordan man laver en feltflaske.

Johannes Rieber er kendt i hele verden og er nok den mest alsidige trædrejer der findes.

Der er billeder af nogle af de ting jeg har fremstillet igennem tiden. Mange af tingene er solgt eller står udstillet på Skovby Kunstgård, men jeg har også en del stående, og ellers kan jeg forholdsvis hurtig lave nogle emner eventuelt efter ønsker eller tegninger.

Jeg har igennem tiden lavet mange specielle ting efter ønsker eller tegninger f.eks. håndtage til en gammel plov, låg for saltkrukke, låg for sovseskål o.m.a..